Driller nattesøvnen?

Jeg kan ikke sove

Mange danskere kan ikke sove om natten, eller vågner flere gange i løbet af natten. Det kan påvirke koncentrationen, humøret og ikke mindst dit overskud. Kan du ikke sove, så kan det skyldes mange forskellige ting. Søvnproblemer opstår for nogen på grund af stress, mens det forandre er en indikation på depression. Har man hjertesygdomme eller andre lidelser, så kan det også påvirke nattesøvnen. Nogle kan ikke sove af en helt anden grund – nemlig medicin og koffein. Har man drukket meget koffein i løbet af dagen eller om aftenen, vil det være naturligt, at man har sværere ved at sove, da koffein er et aktiverende middel. Det anbefales derfor at man undgår koffeinholdige produkter, såsom te, kaffe, cola og energidrikke efter kl. 17. Nogle medikamenter kan også give søvnproblemer, og man kan derfor tale med sin læge om andre alternativer.

To typer af søvnproblemer

Der findes to forskellige typer af søvnproblemer: Insomni og hypersomni.
Insomni: er en lidelse, hvor man ikke kan sove. Det betyder, at man enten ikke kan falde i søvn, vågner tidligt om morgenen eller mange gange i løbet af nattesøvnen.
Hypersomni: er en lidelse, hvor man sover for meget. Det vil sige, at man godt kan føes sig træt og ikke udhvilet, selvom man har sovet mange timer i løbet af natten. De fleste som lider af hypersomni falder let i søvn i løbet af dagen.

Har man mange forstyrrelser i sin døgnrytme så kan det påvirke nattesøvnen. Kan du ikke sove? Eller kender du nogen som ikke kan sove, så er der forskellige behandlingsmetoder, som kan afhjælpe problemet. De nye behandlingsmuligheder består af lysbehandling og melatonin. Forstyrrelser i døgnrytmen kan påvirke nattesøvnen meget, og lysbehandling kan for eksempel forlænge nattesøvnen med et til to timer for folk, der er vant til at stå meget tidligt op om morgenen. Melatonin er et sovemiddel, som hjælper folk med at falde i søvn, men generelt bør man undgå sovemidler. Behandlingen tilpasses hver enkelt patient.